#personligt

Minder Jeg er efterhånden blevet 59. Det betyder heldigvis, at jeg har en del at mindes. Minder kan være flygtige og blot passere forbi som glimt. En kort fornemmelse af noget, der var engang. Det kan være alt muligt. Det kan blot være genkendelige dufte, lyde og følelser. Det kan være perioder, det kan være begivenheder, og det kan være øjeblikke. Det kan være nogen. Streg mindes Minder er bedst, når man kan holde lidt fast i dem, synes jeg. Det har jeg lyst til. Jeg vil dyrke mine minder ved at skrive dem ned. Jeg vil også gerne dele dem. Jeg har sat mig for, at jeg vil nedfælde minder om både hændelser og personer. Især vil jeg tænke på alle de mennesker, jeg er stødt ind i undervejs. Jeg vil hylde personer for det, de har været for mig. Det kan nogen, der ikke længere er iblandt os, det kan være nogen, jeg ikke har set længe, eller det kan være nogen, der stadig er en del af mit liv. Mit fokus vil være at fremhæve den betydning, de (allerede) har haft på mit liv. Jeg tror, jeg vil holde mig til de positive minder. Når der nu er så meget at vælge mellem, så virker det oplagt, at fortælle de gode historier. Vi må se. Disclaimer Det føles på en måde lidt “farligt”. I hvert fald har jeg det sådan, at det ikke er uden risiko at dele noget om andre mennesker – også selvom man mener det godt. Det, man skriver, kan jo let blive misforstået – og hvem ved, hvad folk kan tage ilde op? Det virker passende at lave sådan en disclaimer (som det hedder på dansk i dag). Så jeg råber det lige højt: Det hele er kun venligt ment og skrevet med den dybeste respekt. Jeg ønsker blot at dele stumper fra min hukommelse, fordi de er rare at tænke på. Det må da virke. (Jeg tænker, det nok er smart, at netop det her indlæg bliver det første i min kategori “minder”. Så kan jeg referere til det i de konkrete minder, der følger efter.) Hvad har det egentlig med dig at gøre? Måske er du en af dem, jeg får nævnt? Så håber jeg, du  tager pænt imod det – og ved, at der altid er mere til historien. Måske er du ikke en af dem, jeg får nævnt, men tænker, at det burde du da være? Så håber jeg, du kan acceptere, at det ikke er et fravalg fra min side. Det er slet ikke udtryk for en rangliste. Det er ganske sikkert, at jeg ikke når at dokumentere alt det og alle dem, jeg kan komme i tanker om. Jeg skriver det bare, som det falder mig ind. Hvis vi kender hinanden, kan du måske minde mig om noget? Måske kender du mig ikke (og jeg ikke dig)? Måske kender du den, jeg skriver om? Måske ikke? Uanset, så kan det jo være, at mine indlæg kan inspirere dig? Måske trigge et af dine egne minder? Bare undlad at føle dig stødt eller krænket. Bær over med mig, hvis jeg “rammer forbi skiven”, ikke? Jeg gør det, fordi det vil gøre mig glad at få skrevet lidt fra min hukommelse om mit liv, mens jeg har den. Du er velkommen til at dele min glæde. Det er, som jeg husker det Mine minder er jo personlige, og min hukommelse er fejlbehæftet ganske som alle andres. Frem for alt er det mine minder, og jeg vil beskrive dem subjektivt. Det bliver, som jeg husker det. På samme måder er minderne også forbundne med mine følelser. Jeg vil dele dem, som de er. Objektivt bliver det altså ikke. Det er ingen historiebog – men måske dukker der nogle gode historier op. Ligger der en pointe gemt i alle vores minder? Når min schæferhund fra 70’erne og 80’erne popper op i min hukommelse, er det så, fordi min indre stemme mener, der er noget, jeg kan tage ved lære af? Hvorfor husker jeg en hund, der er død for mere end 40 år siden? Er det, fordi den gjorde noget bestemt i en given situation? Er det, fordi den var på en bestemt måde? Er det, fordi jeg forbinder den med noget? Minder er grundlaget for erfaringer. Jeg tænker, der altid er et eller andet, jeg kan lære af det eller den, jeg husker. Gad vide, hvor meget det egentlig påvirker en at dyrke sine minder? Måske blomstrer man op af det og begynder at skabe nye mindeværdige oplevelser i sin nutid. Måske begynder jeg at lægge mere mærke til mindeværdige begivenheder, når de opstår? Det kunne jeg godt forestille mig. Jovist, livet erfares baglæns Det mente Søren Kirkegaard i hvert fald. Og det leves fremad. Nu vil jeg se frem til skriveriet. Det handler om at få gang i huskemaskinen og få fingrene på tasterne.